Velkommen til en ny sæson i verdens bedste fællesskab!
I efteråret skal vi arbejde med rigtig mange forskellige og sjove ting. Vi skal fx prøve at plante et træ, vi skal være opfindere i den grønne omstilling og meget mere! Vi skal bygge, tænde bål og hygge en masse – og eksperimentere, prøve grænser, på ture og ikke mindst lege og blive gode til samarbejde.
I og jeres forældre kan følge med i facebookgruppen ”1. Otterup – juniorforældre”.
Går du i 4.-6. klasse, og har du lyst til at prøve og være med? Så kom! Man er altid velkommen til at prøve og deltage på et spejdermøde – vi mødes hver tirsdag kl. 18-20 ved spejderhytten på Stenløkkevej 42. Husk tøj efter vejret – vi glæder os til at se dig! :-)
Vi glæder os super meget til et efterår fyldt med sjove og lærerige aktiviteter!
Mange spejderhilsner Stinna, Asbjørn og Bianca
PS: Husk kop og spejderlommen i orden til møderne.