Mange af jer har spurgt til mærket med soveposen, og nu får I chancen for at tage mærket ”24
timer i sovepose”
Reglerne er meget simple, vi skal simpelthen have soveposen på i 24 timer!
Vi skal lave forskellige aktiviteter både indenfor og udenfor, så tag godt med tøj med.
Start: Vi mødes fredag d. 4. februar 2022 kl. 15.55 i spejderhuset på Stenløkkevej 42, så vi
kan være klar til at tage soveposerne på kl. 16.00
Lørdag eftermiddag skal vi indløse jeres fine gevinst fra juleafslutningen, det var et gavekort til
bowling . Det foregår i Middelfart i Lillebæltshallernes Bowlingcenter - Færøvej 67 - 5500
Middelfart, hvor vi tager hen lørdag middag og spiller bowling i sovepose.
Slut: Vi slutter i Middelfart lørdag d. 5. februar kl. 16.00, hvor vi hopper ud af poserne og
får mærket. Forældrene bedes hente spejderne i Middelfart, I opfordres til selv at
organisere fælleskørsel.
Vi får muligvis brug for forældrehjælp til transport fra Otterup til Middelfart lørdag kl. 12.30, skriv
gerne ved tilmelding, hvis I kan hjælpe.
Du skal medbringe:
- Sovepose – det er nemmest hvis den kan lynes op ved fødderne, så du kan gå med
den omkring dig.
- Liggeunderlag
- Bestikpose med tallerkener, bestik, kop og viskestykke
- Tidsfordriv, f.eks. kort, blade, bøger, spil - ingen elektronik.
- Toiletsager
- Nattøj
- Indesko
- Skiftetøj
- Lommelygte
- Slik til eget forbrug
Pris: Det koster 125 kr. at deltage, det dækker aftensmad, morgenmad, frokost, en
sodavand i bowlingcenteret og et stofmærke.
Tilmelding: På www.1otterup.dk senest d. 25. januar 2022. Husk at skrive, om I kan hjælpe med
kørsel til Middelfart lørdag – og hvis I har lyst til at bage boller/kage, vil vi blive glade.
Vi vil naturligvis være meget Corona-bevidste i forhold til gældende restriktioner, og vi beder alle
deltagerne om at være testet inden arrangementet.
Vel mødt og med spejderhilsen
Heidi, Emma, Asbjørn, Jonas og Lisbeth